Hvad er en DPO?

DPO står for Data Protection Officer. Det er stillingsbetegnelsen på en person, der udnævnes til det, som vi på dansk kalder for en databeskyttelsesrådgiver.

Overordnet set har personen til opgave at hjælpe med, at behandlingen af personoplysninger, i blandt andet en virksomhed, sker i henhold til databeskyttelsesloven. Det skal både ses i forhold til hvilke personoplysninger der behandles, og hvordan disse oplysninger behandles.

Der er tale om personoplysninger på kunder, ansatte og andre registrerede brugere.

Forskel på en dataansvarlig og databeskyttelsesrådgiver

Der er forskel på en dataansvarlig og databeskyttelsesrådgiver.

Databeskyttelsesrådgiveren udpeges af den dataansvarlige. En data protection officer eller databeskyttelsesrådgiver hjælper og rådgiver den dataansvarlige efter bedste evne, men det er den dataansvarlige, som i sidste ende står med ansvaret, hvis databeskyttelsesloven ikke overholdes. Databeskyttelsesrådgiveren kan ikke stilles til ansvar.

En DPOs arbejdsopgaver

Der er helt konkrete arbejdsopgaver, DPO’en som minimum skal varetage. Her følger et udpluk af de overordnede opgaver:

• Rådgive om databeskyttelsesloven for de ansatte og ledelsen
• Være opmærksom på overholdelse af reglerne ved databeskyttelsesloven
• Rådføre ved udarbejdelse af konsekvensanalyser

Du kan læse om flere opgaver og uddybende beskrivelser til de nævnte arbejdsopgaver, som skal håndteres af DPO’en her.

Krav til en data protection officer

Der er ingen specifikke krav til uddannelsesbaggrund, og udpegelsen vil derfor ske på baggrund af personens faglige kvalifikationer. Der stilles krav til vedkommendes evner indenfor databeskyttelsesret- og praksis.

En virksomhed eller organisation vurderer selv, hvem der egner sig bedst til stillingen som DPO. Det betyder i princippet, at ansatte i en virksomhed kan komme i betragtning til jobbet. Det betyder også, at virksomheden kan vælge en ekstern person, altså en person som ikke er ansat, hvis den rette eksempelvis ikke er at finde i virksomheden.

Hvornår skal din virksomhed have en DPO?

Der er grundlæggende tre betingelser, hvor private virksomheder er forpligtede til at indstille en person til at være DPO. Bemærk, at det er alle tre betingelser, som skal være opfyldt, før din virksomhed er forpligtet til at udpege en person til stillingen. Det vil sige, at opfylder virksomheden kun en ud af de tre betingelser, er den således ikke forpligtet.

De tre betingelser er:

1. Kerneaktiviteten i virksomheden er behandling af personoplysninger
2. Der sker behandling af personoplysninger i et stort omfang
3. Behandlingen af oplysninger består i regelmæssig og systematisk overvågning af personer. Det gælder også ved behandling af strafbare forhold og følsomme oplysninger.

De fleste private virksomheder vil som udgangspunkt behandle en eller anden form for personoplysninger, blandt andet foregår en hel del af behandlingerne i en HR-afdeling. I dette tilfælde er det ikke en forpligtelse at udpege en person til data protection officer, da Datatilsynet vil betegne behandlingen af oplysninger, i eksempelvis HR-afdelingen, som en gængs behandling af data.

Sagen er helt anderledes, når det kommer til offentlige myndigheder. De er altid forpligtede til at have en databeskyttelsesrådgiver. Læs mere om det her.

Mere om en data protection officer

Det kan virke komplekst, og kan kræve et par gennemlæsninger eller tre, når samtalen falder på emnerne DPO, GDPR og databeskyttelse, hvorfor du som dataansvarlig og virksomhedsejer med fordel kan læse videre om emnerne. Husk, at det altid er dit ansvar at have styr på den gældende lovgivning på området.

Du bør tage et nærmere kig på Datatilsynets beskrivelser om en Data Protection Officer, GDPR og databeskyttelse. Du finder uddybende informationer her.

Det er nemt for en hacker at få adgang til dine konti og personlige oplysninger, hvis du ikke har et sikkert password. Metoderne, som benyttes til at hacke dit password, kaldes brute-force og dictionary attacks.

“Forkert brugernavn eller kodeord”. Du kender meddelelsen, og du har set den et utal af gange. For hvem kan huske alle de forskellige passwords til samtlige online tjenester, apps og arbejdsrelaterede profiler?

Men denne gang er der noget galt. Oplysningerne, som du indtastede, er korrekte. Du trykker på “glemt password” og venter på mailen, så du kan ændre dit password. Mailen kommer aldrig. Din konto er blevet hacket og dine sikkerhedsoplysninger er blevet ændret.

Det er et afgørende led i din personlige IT-sikkerhed, at du som minimum sørger for at beskytte dine online konti med forskellige og sikre kodeord. Et sikkert password øger sværhedsgraden væsentligt for en ondsindet hacker, som forsøger at gætte dit password ved hjælp af brute-force metoden. Det kan være svært at gennemskue, hvad et sikkert password er, og ikke mindst at huske på alle de forskellige kodeord, som du bruger.

Læs med og find ud af hvad du kan gøre, når du vil lave sikre passwords, som du nemt kan huske.

Hvad er et sikkert password?

Et sikkert password er en kode, som effektivt beskytter adgangen til dine konti. Det kan lyde banalt, men koden, som du bruger til at logge ind, er ofte det eneste sikkerhedslag mellem en hacker og dine følsomme oplysninger.

Der er en række standarder, som definerer et stærkt password. Du kan vælge at følge dem, når du skal sammensætte din unikke adgangskode.

• Længden på dit password er essentiel. Det er som udgangspunkt svære at gætte et langt kodeord frem for et kort. Dit password skal derfor som minimum indeholde 16-18 symboler, men det må gerne være længere.
• Brug bogstaver og tal. Sørg for at lave et kodeord, som både indeholder bogstaver og tal.
• Store og små bogstaver. Variér dit valg af bogstaver ved at mixe store og små bogstaver.
• Brug specialtegn som ! ” # $. Når du inkluderer specialtegn, kan du eksempelvis bruge dem mellem to ord. Eksempelvis: Dollar$bill!9854xz.
• Kombinér ord i dit password, som ikke giver mening, og de derfor er svære at gætte.

Hvad er ikke et sikkert password?

Der er to primære elementer, som fortæller om dit kodeord er sikkert. Der er det, som dit kodeord indeholder, og der er det, som dit kodeord ikke indeholder.  Her følger anbefalinger til, hvad dit password aldrig skal indeholde:

• Mærkedage. Den klassiske fejl er at integrere din fødselsdag i koden. Det tager ikke mange sekunder at finde din fødselsdag ud fra dine sociale profiler. Generelt bør du undlade mærkedage, eksempelvis bryllupsdag samt din og familiens fødselsdage inklusiv dine kæledyr.
• Navne på familiemedlemmer og venner.
• Navne på bands og offentlige personer.
• Logiske, sammensatte navne og sætninger. Eksempelvis sangtekster: Deteridagetvejretsolskinsvejr12345.
• Du bør aldrig bruge disse ord: password, admin, root, strong.
• Dit CPR-nummer.
• Talrækken: 12345.
• Bynavne og postnumre.
• Dit eget navn.
• Selvom det ligner en unik kombination er denne talrække langt fra opfindsom, og den skal ikke benyttes.
• Din adresse.
• Platformen eller hjemmesidens navn. Eksempelvis skal du på Descom.dk ikke oprette en bruger med et password, hvor navnet Descom indgår. Hold dig fra sammensætninger som: Descom12345696969.

Unikke kodeord til alle profiler

Et sikkert password er en kode, som du aldrig har benyttet før. Hvis du, som langt de fleste danskere, har mere end en online profil, så kræver det mere end almindelig god hukommelse at huske på 17 forskellige unikke og stærke passwords.

Du kan forsøge dig med at lave små varianter af dine kodeord, så de bliver lettere for dig at huske. Alternativt kan du benytte en af de mange password managers, som kan huske dine kodeord for dig.

En password manager fungerer som en “bank”, hvor du gemmer alle dine passwords. Det kan være online eller via en app. Når du skal bruge et password, så logger du ind i manageren. Det betyder, at du kun skal huske et master password til din password manager.

Password managers

• LastPass
• Dashlane
• Keeper Security
• Sticky Password

Eksempler på stærke passwords

Følgende er eksempler på stærke passwords. Bemærk, at du skal lave dit eget og ikke bruge nævnte til dine konti.

• C:f25\(B4bx`,MF!a~[*
• 6k^c?u#xV7H!pv’s
• [m!UAUbG_m8.m(y@
• Pw%M_]^DL7f7s’P-
• {2KUC~*:5P>5#t^>fu4w,C%cX`&apVSh_5m]V<uN!}n8\

Eksempler på svage passwords

• Fido1234
• 2300Amager
• StrongPassword696969
• HansChristian89

Hjælp til at lave et sikkert kodeord

Hvis du er helt tom for ideer, når du skal kreere et unikt password, så er der hjælp at hente online. Du kan bruge en password generator til at generere et unikt kodeord til dig.

Gratis-tjenesten, Secure Password Generator, giver dig mulighed for at konkretisere de specifikationer, som du ønsker, at dit kodeord skal indeholde. Du kan bruge siden som inspiration.

Hvad er phishing?

Phishing er et forsøg på at franarre en person følsomme oplysninger på online platforme eller via sms for derefter at misbruge oplysningerne. Phishing består af en række gennemtænkte manøvre, hvor svindleren systematisk forsøger at overbevise offeret om, at vedkommende skal udlevere personlige oplysninger.

Herunder er en gennemgang af, hvordan et phishingangreb planlægges. Når du forstår tankegangen bag angrebet, er det lettere at afværge og forebygge.

Et phishing forsøg kan inddeles i faserne:

Sådan planlægger svindleren phishing angrebet

Svindleren udvælger en gruppe af mennesker, som de vil franarre oplysninger. Det kan være privatpersoner eller virksomheder. Svindleren fremskaffer eksempelvis mailadresser på personerne, som skal bedrages.

Herefter laver svindleren en profil på de udvalgte ofre, således at metoden, som benyttes til at snyde dem, vil fremstå så ægte som muligt. Det er værd at bemærke, hvor mange oplysninger, som nemt kan fremskaffes om enkeltpersoner og virksomheder. Det betyder, at angrebet kan målrettes og designes med øje for den enkelte persons interesser og liv.

Kontakt til offeret

Ofte vil bedrageren benytte en e-mail som phishing redskab. Men, som du kan læse længere nede, er der flere metoder.

Beskeden sendes til offeret i den troværdige indpakning, og offeret lokkes hermed til at afgive personlige oplysninger.

Oplysningerne lagres af svindleren, hvor han eller hun vil benytte dem til at begå svindel, eksempelvis identitetstyveri.

Hvis phishing forsøget ikke lykkedes i første omgang, så vil svindleren sjældent give op. Derfor kan flere angreb forventes. Angrebene ligner nødvendigvis ikke hinanden.

Phishing er ikke kun e-mails

Den mest anvendte metode til phishing er ved brug af e-mails. Men de scammere, som står bag phishing angrebene, er opfindsomme, og de udvikler hele tiden nye metoder til at få fat i dine oplysninger. Du kan opleve phishing angreb via:

• Henvendelser i chatrum
• Falske bannerreklamer
• Opkald fra personer, hvor du bliver bedt om at logge ind på bestemte hjemmesider, eller at du skal downloade bestemte programmer
• Falske annoncer, det kan være en jobannonce
• Sign-up til maillister
• Falske browsere og extentions til din toolbar
• Instant message. Eksempelvis når du tilgår en hjemmeside, så kan der automatisk dukke et pop-op vindue op med en chat dialog

Eksempler på phishing

Den bedste måde at undgå phishing angreb er, at du gennemskuer dem så tidligt i fasen som muligt. Her følger flere eksempler på phishing forsøg.

Medlemskab

Du modtager en besked, at dit medlemskab er udløbet. Det kan være til alt fra streamingtjenester til onlineforhandlere. Hvis beskeden kommer i form af en mail, er emnefeltet med et budskab, at det haster. Der bruges vendinger som “din konto er lukket”, “bekræft dit medlemskab”, “urgent” og “last chance”.

Hvis du eksempelvis er i tvivl, om din konto er blevet lukket, så gå til den officielle hjemmeside, eventuelt i incognito mode. Her kan du logge på platformen eller bestille et nyt password. Alternativt kan du tage kontakt til den pågældende tjeneste via officielle kanaler.

Du modtager en pakke

Hvis du ikke har bestilt en pakke, er der stor sandsynlighed for, at beskeden med en uafhentet pakke, som du har modtaget, er falsk.

Penge til gode

Modtager du en besked der fortæller, at du har penge til gode hos Skat, Lotto eller en lidt for venlig Prins i Nigeria, vil den med stor sandsynlighed også være falsk.

Det gælder også, selvom du mener, at der er en vis rigtighed i beskeden; Lad være med at trykke på links, som er vedhæftede i mailen. Brug i stedet Google til at finde hjemmesiden. Hvis du trykker på et link i en phishing mail, kan du havne på en hjemmeside, som til forveksling ligner en rigtig hjemmeside, og du lokkes uvidende til at indtaste NemID og andre oplysninger.

Undgå phishing

Det kræver kun et enkelt klik i en phishing mail at give en hacker adgang til dit system. Er du i tvivl, om en mail er ægte eller ej, så lad være med at tage chancen. Hvis du bliver bedt om at indtaste oplysninger, så overvej hvilken sti som ledte dig til den pågældende side.

Du kan komme langt ved at være opmærksom på troværdigheden af beskeder, som du modtager. Spørg dig selv hvem afsenderen af mailen er, og hvorfor du modtager den, da det muligvis ikke giver mening.

Det er muligt, at du sikrer dig selv og din virksomhed mod phishing angreb. Lad Descom A/S hjælpe dig med at finde de nyeste anti-phishing værktøjer, som nemt kan integreres sammen med din eksisterende IT-sikkerhedsløsning.

Hvad er ransomware?

Ransomware er en afart af malware. Det særlige kendetegn ved ransomware er, at alle eller dele af et offers data vil blive krypteret, og en afpresning vil finde sted. Offeret kan ikke tilgå det krypteret data uden en dekrypteringsnøgle. Afpresseren kræver et givent beløb, som skal overføres i kryptovaluta, før dekrypteringsnøglen udleveres.

Konsekvenserne af et ransomware angreb er omfattende, og det kan potentielt set være altødelæggende for en virksomhed og private personer. En ransomware trussel er ikke et nyt fænomen. Metoden, hvor data krypteres og en løsesum kræves, kan spores helt tilbage til 1989. Sidenhen er der observeret forskellige typer af angreb og variationer af ransomware med hver deres unikke egenskaber til at låse og kryptere filer.

Typer af ransomware

• Jigsaw
• RaaS
• WannaCry
• Scareware
• CryptoWall
• CryptoLocker
• Bad Rabbit
• Cerber
• Locky
• Doxware
• Crysis

Hvordan beskytter jeg mine data mod ransomware?

Teknikkerne, som benyttes til at inficere enheder med ransomware, er gennemtænkte, og de ændres løbende. Derfor er det afgørende, at virksomheder forbereder sig på det værst tænkelige scenarie.

Backup af data

Det er vigtigt, at der altid er en forsvarlig backup rutine af alle data, herunder en offsite-backup.

Uden en backup er der ingen mulighed for at genskabe data. Det er afgørende løbende at verificere og teste, at det er muligt at genskabe dine data ud fra din backup løsning. Her kan det være en fordel med flere versioner af dine data, herunder at skelne mellem månedlige, ugentlige og daglige backups. Descom A/S kan rådgive dig og din virksomhed omkring et management system, som gør det nemt at organisere og vedligeholde dine backups.

Sikkerhedsløsning

Vælg en sikkerhedsløsning, der kan dække alle enheder og operativsystemer på netværket.

IT-sikkerhed stiller store krav til tilpasning og afværgning af trusler, eksempelvis forskellige varianter af ransomware. Når din virksomhed skal vælge en sikkerhedsløsning eller opgradere en eksisterende, bør der indtænkes AEP, EDR og kunstig intelligens.

Opdater software og firmware

Med mindre der er en særlig god grund til at vente med en opdatering, skal software og firmware løbende opdateres til nyeste versioner.

En opdatering er med til at lukke de sikkerhedshuller, som producenten har erfaret udgør en sikkerhedsrisiko.

Lad være med at klikke på suspekte links

Ransomware kan downloades, hvis der trykkes på et link i en mail eller på en ondsindet hjemmeside. Afsenderen af ransomware vil gøre alt for at forklæde linket, så det fremstår troværdigt.

Hvis du er IT-ansvarlig, kan du nemt afkode en spam mail eller lokalisere en utroværdig side, men det kan andre ansatte i virksomheden højst sandsynligt ikke. De kan have glæde af at se eksempler på, hvordan en spam mail ser ud, og hvad de skal være opmærksomme på i den forbindelse.

Du kan som ansvarlig opstille klare retningslinjer for, hvad de skal gøre, hvis de er i tvivl.

Browsere og plugins

Foretag online søgninger i troværdige browsere og undlad brugen af overflødige extentions og browser plug-ins.

Mine filer er krypteret med ransomware – hvad gør jeg?

Er dine filer krypterede med en krypto-ransomware, så er det kompliceret og i mange tilfælde umuligt at dekryptere enheden uden en dekrypteringsnøgle. Hvis enheden er på et netværk, skal den hurtigst muligt afkobles fra netværket, og resten af netværket skal scannes for inficering.

Hvis du vælger at betale løsesummen, påstår angriberen, at du får denne nøgle udleveret, men der er aldrig nogen garanti. Læs de seneste analyser om det kan svare sig at betale løsesummen.

Der findes en række værktøjer, som du kan benytte til at dekryptere dine inficerede enheder. De kan downloades her. Ransomware kommer i mange varianter. Det anbefales, at du kontakter en IT-specialist med speciale i ransomware, inden du forsøger dig med dekryptering eller tager andre tiltag.

Hvad er en tynd klient?

Tynde klienter er kompakte enheder, og de fylder derfor minimalt. De består af få fysiske dele og meget få programmer. De kan ses som et alternativ til de mere traditionelle PC’er. Brugeren af den tynde klient får øjeblikkelig adgang til et virtuelt skrivebord (også kaldet virtuel desktop).

En tynd klient er koblet på en terminalserver, som udfører alle de tunge beregninger. På klienten er der kun installeret de mest nødvendige programmer. Programmer, som giver adgang til og mulighed for at arbejde på serveren. Brugerens data gemmes på terminalserveren og ikke på klientens maskine.

På en klassisk PC vil alle beregninger og programmer ligge lokalt på den enkelte maskine. Hvorimod den tynde klient kan ses som en station mellem brugeren og den databehandling, som sker på serveren. Det betyder i praksis, at databehandlingen foretages på en kraftig server frem for at være begrænset af ydeevne og hardware på en stationær PC.

Sådan virker en tynd klient / virtual desktop

• Start den tynde klient
• IP-adressen hentes og den tynde klient forbindes til serveren (evt. via RDP protocol)
• Brugeren logger på serveren med brugerinformationer og password
• Når brugeren er logget på serveren, arbejdes der på serverens operativsystem, herunder serverens RAM, harddiske og CPU.

Der er tre overordnede tilgange til at arbejde med tynde klienter i IT-miljøet.

Delt terminal server

En delt terminal server er et serverbaseret operativsystem, hvor brugerne af de tynde klienter deler serveren og de applikationer, som ligger på serveren. Her er brugerne begrænset til at løse små opgaver og arbejde med de tildelte applikationer.

Virtuel maskine

Her arbejder brugerne på en virtuel kopi af en maskine, som er partitioneret på serveren.

Browserbaseret

Browserbaseret klient styring forudsætter, at brugeren er forbundet til internettet. Applikationefukntionernerne udføres i selve webbrowseren og ikke på en ekstern server. Det betyder, at databehandlingen sker på brugerens maskine, mens software og data hentes via netværket.

Her er fem fordele ved tynde klienter.

1. Øget sikkerhed

En PC bruger kan utilsigtet komme til at downloade uønskede programmer lokalt til maskinen. Programmer, som potentielt set udgør en sikkerhedsrisiko, er ulovlige eller mangler licenser. Det er nemt at opstille og ændre regler på tynde klienter / virtual desktop, der gør det umuligt for brugerne at installere programmer.

Ydermere er det fristende for brugeren at gemme filer lokalt på maskinen. Hvis maskinen bliver stjålet, går filerne tabt, og der er risiko for, at følsomme oplysninger havner hos en ondsindet tredjepart. Med en tynd klient arbejder og gemmer brugeren dokumenter på en server. De fleste servere er noget mere besværlige at flytte på og ikke mindst stjæle, end det er tilfældet med en fysisk computer.

Der er altid en risiko for, at serveren bliver hacket, men her kan sikkerhedsindsatsen centreres omkring serveren frem for et utal af PC´er med forskelligt og uregistreret software.

2. Mindre vedligeholdelse – Nemt at opgradere

Det er nemt at opgradere de tynde klienter med de nyeste programmer og softwareopdateringer. Det tager uendeligt lang tid at opgradere maskiner enkeltvis. Manuel administration af enkelte maskiner er et overstået kapitel ved brug af tynde klienter.

3. Minimal nedetid

Den enhed, som brugeren arbejder på, er nem at skifte ud. Vel at mærke uden at brugeren taber data. Skulle der opstå en hardwarefejl, så kræver det ikke en geninstallering af brugerens maskine. Det er blot at udskifte eller henvise brugeren til en anden tynd klient, og brugeren kan fortsætte arbejdet uden at have mistet data eller tålmodighed.

4. Energieffektiv

Der er ingen bevægelige dele i de tynde klienter, hvorfor de kræver færre Watt at holde i gang. Det betyder, at det er en utrolig energieffektiv løsning, som kan skabe store besparelser, og dermed udgøre en mere klimavenlig tilgang til IT-driften.

Livscyklussen på serveren og tynde klienter forventes at ligge væsentligt højere end levetiden på en traditionel PC.

5. Backup

I og med at alle data er lagrede på serveren, så er det lettere for IT-chefen at lave en plan for en sikker backup. Det er meget mere besværligt at tage backups af enkelte maskiner frem for én eller få servere. Derfor er det tidsbesparende med en centraliseret IT-løsning.

Du er velkommen til at kontakte Descom A/S for yderligere spørgsmål og skarpe priser på tynde klienter / virtual desktop.

Derfor skal du tjekke dit Windows batteri

Din enheds ydeevne afhænger af sundheden på dit batteri. Derfor kan du opleve en ændring i performance, i takt med at den maksimale kapacitet på batteriet ændrer sig over tid.

Et batteri har en levetid, som afhænger af, hvordan batteriet påvirkes. Du kan påvirke levetiden på dit Windows batteri positivt og negativt. En negativ påvirkning kan forkorte levetiden markant.

Når du overvåger sundheden på dit batteri, kan du korrigere og tage de nødvendige skridt, som kan forlænge levetiden på dit batteri.

Sådan overvåger du dit Windows batteri

Der er i Windows 10 indbygget en række værktøjer, som giver dig mulighed for at overvåge og ændre på indstillingerne for enheden og batteriet.

Powercfg

Powercfg-kommandoen er et skjult værktøj, som kan give dig en batterirapport. Rapporten er en analyse af batteriets ydelse og kapacitet over tid. Sådan gør du:

• Åben kommandoprompt
• Indtast: powercfg / batteryreport.
• Kommandoen gemmer en batterirapport i HTML-format
• Find rapporten: C:\brugere\dit_ brugernavn\batteri-report.html

Du kan med fordel genere denne rapport, når du har installeret en ny maskine. Brug rapporterne til at observere ændringer og identificere fejl på batteriet.

Forlæng batterilevetiden på din Windows PC

Prøv en eller flere af nedenstående indstillinger for at forlænge levetiden på dit batteri.

Bedre Windows batteri

Slå automatisk strømsparetilstand til. Det bevirker, at systemet automatisk slår over i en strømsparetilstand, når batteriniveauet er under eksempelvis 20 %.

• Tryk på Start og derefter Indstillinger
• Vælg System Batteri
• Her kan du ændre indstillingen på batteriet og slå strømsparefunktionen til, når batteriet er på et givent niveau

Strømsparetilstanden er med til at forlænge batteriets levetid, idet tilstanden begrænser baggrundsaktiviteter og push-meddelelser, når din enhed er ved at løbe tør for batteri.

Når batterisparefunktionen er tændt, slukker din PC midlertidigt de programmer, der bruger meget strøm, herunder automatisk e-mail, kalendersynkronisering og nogle af de apps, som du ikke aktivt bruger.

Reducer skærmens lysstyrke

En høj lysstyrke på skærmen kræver mere strøm. Det er ofte ikke nødvendigt at arbejde med en lysstyrke på 100 %, så overvej om du kan klare dig med mindre.

• Vælg Indstillinger og derefter Skærm
• Brug skyderen til at skrue op og ned for skærmens lysstyrke

Opdag og løs fejl automatisk

Windows 10 har en indbygget funktion, som automatisk kan opdage og udbedre fejl, herunder strøm.

• Gå til Indstillinger
• Vælg Foretag fejlfinding
• Her vælger du funktionen Power. Den kan også hedde noget andet alt efter sprog og hvilken Windows version, som du arbejder på
• Kør en fejlfinding og lad Windows udbedre fejlen

Slumretilstand

Minimer tiden før systemet går over i en slumretilstand. Vær opmærksom på, at du kan ændre tiden, når enheden er tilsluttet en strømforsyning, og når enheden får strømmen fra batteriet.

• Vælg Indstillinger
• System og Strømstyring og slumretilstand.
• Sæt den tid, der skal gå, før systemet går over i en slumretilstand, som bruger mindre strøm

Eksterne batterier og powerbanks

Har du et arbejde, som kræver at du er på farten? Og skal du tilbringe mange timer i forskellige fly og lufthavne? Så kan selv de mest energibesparende indstillinger være utilstrækkelige.

Når du har skruet på alt og benyttet ovenstående tweeks, men du stadigvæk oplever, at dit batteri ikke kan holde til mange timer foran bærbaren, hvad gør du så? Her kan du overveje at medbringe en powerbank, som du kan tilslutte til din laptop.

Der findes mange forskellige typer af powerbanks, og det er vigtigt at vælge en powerbank, som passer til lige netop din enhed. Hvis du ønsker at medbringe powerbanken ombord på et fly, så skal du være opmærksom på, om den overholder de regler, som er gældende for powerbanks. Her er det afgørende at tjekke det enkelte flyselskabs regler.

Skal du ud at flyve, og ønsker du at udnytte de mange timer til at være effektiv på arbejdsfronten? Lad Descom A/S hjælpe dig med at finde en powerbank, som passer til lige netop din laptop.

Monitor til arbejde eller fritid?

Hvad skal du bruge din monitor til? Er det arbejds- eller fritidsrelateret? Muligvis begge dele.

Uanset om du skal surfe på nettet, arbejde i Microsoft Teams, spille Fortnite eller redigere billeder i Adobe Photoshop, bør din monitor opfylde en række minimumskrav.

Hvad er den bedste monitor?
Der findes ikke et entydigt svar på dette. Dog kan man gå så langt som at sige, at den helt rigtige monitor opfylder dine unikke behov og ønsker.

En tommelfingerregel er, at du kan vælge en monitor, som kan lidt mere end, hvad du umiddelbart forestiller dig, at du har brug for.

Når du læser guiden, kan du med fordel overveje, hvad din monitor skal kunne nu og i fremtiden. Du vælger den rigtige monitor ved at være på forkant med fremtiden.

1. Farver og kontrast

En af monitorens vigtigste kerneopgaver er visning af farver.

Der er dog stor forskel på, hvordan de forskellige skærme viser farver og kontrastforhold.

En monitor med et stort farvespektrum er designet til at gengive en lang række farver.

Kontrasten er forholdet mellem den mørkeste og hvideste tone, som monitoren viser.

Fordelen ved at vælge en skærm med et højt kontrastforhold vil vise sig tydeligt, når du streamer en video. Hvis du har oplevet lidt for mørke scener i en Netflix-serie, kan det hænge sammen med et ringe kontrastforhold på din monitor.

2. Størrelsen

En monitor skal hverken være for lille, ej heller for stor.

Skærmens fysiske størrelse måles i tommer. Antallet af tommer angiver skærmens fysiske dimensioner. Det giver dig en indikator på, hvor meget skærmen reelt set vil optage af plads på det fysiske skrivebord.

En tomme er 2,54 cm.

Eksempel: Det betyder, at en skærm på 27” måler 68,58 cm fra nederste venstre hjørne til øverste højre hjørne.

3. Skærmopløsning og pixels

Skærmopløsningen måles i pixels. Antallet af pixels i højde og bredde angiver den digitale flade, som skærmen viser.

Det kan være en fordel at vælge en skærmopløsning med mange pixels, da flere pixels giver dig en bedre detaljeringsgrad.

I de følgende afsnit præsenteres du for de mest udbredte størrelser af monitorer. Læs eventuelt mere om skærmopløsning her.

1920 × 1080

En monitor i formatet 1920×1080 kaldes også for 1080p eller Full HD.

Skærmen med dimensionerne 1920×1080 er i stand til at gengive HD. Dog kan det anbefales at undersøge, om skærmen kan vise high definition video (HD), da der er undtagelser.

1920 × 1200 – perfekt til kontoret

1920×1200 er en populær størrelse til kontormiljøet. Skærmen er også velegnet til dig, der foretrækker at arbejde med to skærme. Du opnår maksimal digital fleksibilitet ved at placere to 1920×1200 skærme ved siden af hinanden på dit skrivebord.

2550 x 1440

2550×1440 er også kendt som 2K. Det er et 16:9 format med en høj opløsning.

3840 x 2160

3840×2160 har en opløsning, som er 4 gange så skarp, som en 1080p skærm. Deraf navnet 4K.

En god 4K skærm er velegnet til videoredigering og billedbehandling og kan klare langt de fleste redigeringsopgaver.

Hvis du arbejder med professionel videoredigering, kan du overveje at vælge en monitor med hele 4096×2160.

 

Ældre monitor modeller – tid til en ny monitor?

De følgende skærmformater er i mange tilfælde forældede, og de er derfor ikke optimale på en moderne arbejdsplads. Det drejer sig om:

1280×800
1440×900
1600×900
1680×1050

4. Responstid og opdateringsfrekvens

Responstiden og opdateringsfrekvensen fortæller, hvor hurtigt skærmen reagerer, og hvor mange gange billedet opdateres hvert sekund. De er begge to vigtige parametre, hvis du leder efter en monitor til for eksempel gaming.

De fleste moderne skærme har en opdateringsfrekvens, som matcher de mest almindelige kontorbehov.

Hvorimod, hvis du er gamer eller arbejder med video eller grafik, skal du være meget opmærksom på responstid og opdateringsfrekvens. Det er vigtigt at finde en skærm, som matcher dit grafikkort og din GPU samt imødekommer de specifikke krav til programmer, som du arbejder i.

Det kan være en udfordring at matche alle specifikationer samt få skærm og enheder til at yde optimalt. Descom A/S kan hjælpe dig med at finde helhedsorienterede løsninger.

5. Paneler

Panelteknologi er et komplekst emne. En monitor kan have forskellige paneltyper som påvirker alt fra opdateringsfrekvens til billedgengivelse. Det kan du finde flere informationer om her.

Overordnet set kan en monitor inddeles i tre grupper, når det gælder paneltyper.

Monitor til kontoret

Vælg paneltype:

TN
VA
IPS
Monitor til grafik

Vælg paneltype:

VA
IPS
Monitor til gaming

Vælg paneltype:

TN
VA
IPS

Hvis du er i tvivl om den optimale paneltype, kan du kontakte Descom A/S.

6. Tilslutning

Det er afgørende at forbinde din monitor til maskinen med det rette kabel. I de fleste moderne skærme er der flere muligheder for input. Det kan være HDMI og Displayport.

Kablets type afhænger ofte af grafikkortet, som er i din maskine.

Det kan anbefales, at du sikrer dig, at du har det rigtige kabel, når monitoren skal tilsluttes.

Pris på en monitor

En monitor kan koste fra 1000 kr. til 100.000 kr. eller mere. Prisen afspejler sig i kvalitet og funktionalitet, og de helt dyre skærme er tiltænkt fagspecifikke områder.

Det anbefales at tage alle parametre i betragtning, når du skal vælge en monitor. Du bør tænke over, hvad dit reelle behov er nu og i nærmeste fremtid.

Der er ingen grund til at betale for meget for en monitor, mens en for billig skærm hurtigt kan vise sig at være en dårlig investering.

Konklusion

Det kan være en udfordring at finde en monitor, som fremtidssikrer dig og din virksomhed.

Descom A/S kan vejlede dig i, hvordan du finder den helt rigtige monitor. Vi tilbyder konkurrencedygtige priser og hjælper med at finde den ideelle løsning.